Grundstoffers faser

Hvis I i sidste indlæg har været inde og lege med de forskellige grundstoffers faser ville I nu vide at grundstofferne har forskellige smelte- og kogepunkter. Jern, Fe, har smeltepunktet 1811 K og koger ved 3134 K. Jern har altså en meget højere smeltepunkt end vand. Vand smelter som sagt ved 273 K så der noget af en forskel... 

Helium er et stof der er lidt anderledes. Den har sit smeltepunkt på 0 K og koger ved 5 K. Derfor ser man meget sjældent Helium i sit flydene stadie, da det i Celsius er mellem -273 og -268 grader. Helium er det eneste grundstof hvis smelte- og kogepunkt er så lavt. Det næste grundstof der smelter er brint og har smeltepunkt ved 15 K. 

Linket er igen: http://ptable.com/

Her er et billede af nogle balloner med helium og nogle heliumflasker: 

Fasediagram - Ved normal tryk

Hvert fysisk legeme har nogle forskellige faser, hvor det enten er fast, flydende eller gas. Dette ses ved H2O (vand), som ses her på billedet:

Ved fast og flydende bruger man formlen: q=m*c*∆t, hvor q=varme-energi, og Cvand/Cis= varmefylde, ∆t=temperaturforskellen.
Ved smelte- og kogepunktet er formlen:
q=m*l, l=smelte/fordampnings varme.


Vand er fast indtil 273 K(kelvin), og bliver gas ved 373 K. Dette er ikke tilfældet for alle grundstoffer, jern smelter f.eks. ved 1811 K.

Kelvin er en enhed for absolut temperatur, det absolutte nulpunkt er altså 0 K, mens det i Celsius er -273, da Celsius er anderledes end Kelvin. Kelvin, K, er altså SI-enheden for temperatur.

K=Kelvin og C=Celsius. 

Der er også en hel tredje temperaturskala, Fahrenheit, som bruges i Amerika området, mens Celsius bliver brugt i Europa. Kelvin bliver mest brugt i faget fysik og lignende, såsom forskerkredse indenfor fysik.

På nedenstående link kan I gå ind og lege lidt med de forskellige grundstoffers faser:
http://www.ptable.com/?lang=da

ENERGI!!

Vi opfatter energi på forskellige måder; I hverdags sproget opfatter man energi som en legemlig(fysiske tegn som benzin) og åndelig(frisk eller udmattelse) kraft. I fysikken betegner man så energi som evnen til at udføre et arbejde eller opvarme noget. Energi omdannes til fra en form til en anden, dog kan det ikke opstå ud af ingen ting eller fjernes. 
Energi er KONSTANT!


En af de steder vi har energi er et kraftvarmeværk, hvor energien findes i brændslet bliver omdannet til elektrisk energi og varme, hvor det derefter bliver sendt ud til os forbrugere. 
Energi betegnes med SI-enheden Joule, som er opkaldt efter den engelske fysiker James Prescott Joule fra 1892

1 [J]=1 [kg*m²/s²]
E=A
Energi= arbejde 
A=m*a*s   hvor m er masse, a er acceleration og s er strækning. 
[J]= [kg]*[m/s²]*[m]


En ældre enhed for energi er Kalorie(cal). 1 kalorie er lig 4,18 [J].


Den elektriske energi som findes på kraftværkerne måles i kilowatt-timer (kWh), hvor watt er SI-enheden for effekt, h (hour) er time, og 1 kWh er 3,6 megajoule.    


Der findes flere forskellige slags energi såsom termisk-, kemisk-, elektrisk-, kerne-, magnetisk-, lyd- og lys energi osv. Disse energiformer er opdelt i 2 hovedgrupper, potentiel og kinetisk energi.
Potentiel energi er en funktion af et objekts position, mens kinetisk energi er funktion for bevægelse.