Grundstoffers faser

Hvis I i sidste indlæg har været inde og lege med de forskellige grundstoffers faser ville I nu vide at grundstofferne har forskellige smelte- og kogepunkter. Jern, Fe, har smeltepunktet 1811 K og koger ved 3134 K. Jern har altså en meget højere smeltepunkt end vand. Vand smelter som sagt ved 273 K så der noget af en forskel... 

Helium er et stof der er lidt anderledes. Den har sit smeltepunkt på 0 K og koger ved 5 K. Derfor ser man meget sjældent Helium i sit flydene stadie, da det i Celsius er mellem -273 og -268 grader. Helium er det eneste grundstof hvis smelte- og kogepunkt er så lavt. Det næste grundstof der smelter er brint og har smeltepunkt ved 15 K. 

Linket er igen: http://ptable.com/

Her er et billede af nogle balloner med helium og nogle heliumflasker: 

Fasediagram - Ved normal tryk

Hvert fysisk legeme har nogle forskellige faser, hvor det enten er fast, flydende eller gas. Dette ses ved H2O (vand), som ses her på billedet:

Ved fast og flydende bruger man formlen: q=m*c*∆t, hvor q=varme-energi, og Cvand/Cis= varmefylde, ∆t=temperaturforskellen.
Ved smelte- og kogepunktet er formlen:
q=m*l, l=smelte/fordampnings varme.


Vand er fast indtil 273 K(kelvin), og bliver gas ved 373 K. Dette er ikke tilfældet for alle grundstoffer, jern smelter f.eks. ved 1811 K.

Kelvin er en enhed for absolut temperatur, det absolutte nulpunkt er altså 0 K, mens det i Celsius er -273, da Celsius er anderledes end Kelvin. Kelvin, K, er altså SI-enheden for temperatur.

K=Kelvin og C=Celsius. 

Der er også en hel tredje temperaturskala, Fahrenheit, som bruges i Amerika området, mens Celsius bliver brugt i Europa. Kelvin bliver mest brugt i faget fysik og lignende, såsom forskerkredse indenfor fysik.

På nedenstående link kan I gå ind og lege lidt med de forskellige grundstoffers faser:
http://www.ptable.com/?lang=da

ENERGI!!

Vi opfatter energi på forskellige måder; I hverdags sproget opfatter man energi som en legemlig(fysiske tegn som benzin) og åndelig(frisk eller udmattelse) kraft. I fysikken betegner man så energi som evnen til at udføre et arbejde eller opvarme noget. Energi omdannes til fra en form til en anden, dog kan det ikke opstå ud af ingen ting eller fjernes. 
Energi er KONSTANT!


En af de steder vi har energi er et kraftvarmeværk, hvor energien findes i brændslet bliver omdannet til elektrisk energi og varme, hvor det derefter bliver sendt ud til os forbrugere. 
Energi betegnes med SI-enheden Joule, som er opkaldt efter den engelske fysiker James Prescott Joule fra 1892

1 [J]=1 [kg*m²/s²]
E=A
Energi= arbejde 
A=m*a*s   hvor m er masse, a er acceleration og s er strækning. 
[J]= [kg]*[m/s²]*[m]


En ældre enhed for energi er Kalorie(cal). 1 kalorie er lig 4,18 [J].


Den elektriske energi som findes på kraftværkerne måles i kilowatt-timer (kWh), hvor watt er SI-enheden for effekt, h (hour) er time, og 1 kWh er 3,6 megajoule.    


Der findes flere forskellige slags energi såsom termisk-, kemisk-, elektrisk-, kerne-, magnetisk-, lyd- og lys energi osv. Disse energiformer er opdelt i 2 hovedgrupper, potentiel og kinetisk energi.
Potentiel energi er en funktion af et objekts position, mens kinetisk energi er funktion for bevægelse. 

Farvers fysik

Elektromagnetisk spektrum gennem en prisme

Lys er elektromagnetisk stråling. Hvis man kigger mod en hvid væg vil det sige at man har alle farver, hvilket er modsat ved en sort væg hvor ingen farver bliver reflekteret. Den sorte farve opstår ved sammensætning af alle farver (addere), men hvis man fjerner (subtraherer) alle farver igen, vil man ikke have andet end den hvide, rene kontrast-farve til sort. De forskellige  farver kører på forskellige bølgelængde og det vil så sige at lys er en bølge. En kortbølget stråling er farven ultraviolet, mens en langbølget stråling er infrarødt. De er så skarpe at vi ikke kan se dem med det blotte øje. Vi kan altså kun se de farver som er i den elektromagnetiske spektrum. Der er 2 grundlæggende strålings egenskaber for lys: Lysstyrke(amplitude), frekvens(bølgelængde). Amplitude er bølgens udsving fra hvileposition til bølgetop/dal, hvor bølgelængde er fra top til top eller dal til dal.

Kilder:

http://kommunikation-it.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=42&Itemid=75

http://da.wikipedia.org/wiki/Lys

Fysikkens Sprogbrug contra Hverdagens Sprogbrug

I fysikkens sprog bruges der meget symboler og enheder. Et eksempel inden for fysisk størrelse er m, der kan betyde to ting. M= masse(symbol), mens [m] (enhed) står for meter. Dog er der en undtagelse; Hvis der står et tal foran m er det næsten sikkert, at det står for meter. [Cm] er en del af SI-systemet som er globalt, dvs. at [cm] bliver brugt over hele verden i fysikkens sprog. Hverdagens sprog er konstant i udvikling, hvor fysikkens sprog forbliver konstant gennem tiden, dog med undtagelser med ny viden der opdages, fx SI-systemet. Hverdagens sprog er meget bredt, da det er individuelt hvordan man bruger det. Man kan have have et lille eller et stort ordforråd, som kan påvirke sin omgangskreds og status, men samtidig vil ens omgangskreds også påvirke ens sprogbrug og identitet.

Kosmologi

Moderne Kosmologi startede med Albert Einsteins generelle relativitetsteori i det 20. århundrede. Fremskridtet i det 20. århundrede gjorde det muligt at forske i fjernere og fjernere begivenheder som gav ideen til Big Bang-teorien. Kosmologi er udsædvanlig inden for fysikken. Den trækker på arbejde fra partikelfysikens eksperimenter og teorier, astrofysikens observationer og viden inden for generel relativitetsteori og plasmafysik. Kosmologi handler om universets opbygning og struktur, hvor kosmologerne fokuserer på hvor stort universet egentligt er, hvordan det har udviklet sig gennem tiden og hvor gammelt det er. Vi kan udfra vores begrænsede undersøgelser og målinger bevise noget af universets indhold; planeter, sole, måner osv. Men nysgerrigheden ligger i det vi ikke ved; hvorfor tingene er som de er? Hver gang vi finder noget fortællende om universet, f.eks. universets mørke energi, søger vi forklaring på hvorfor det er mørkt, hvad historien er bag dette tilfælde? Udsagnet "mørkt stof" el. "mørk energi" er et udtryk mennesket har skabt for alt det mørke universet indeholder, vi ikke kender til. Det er et udtryk for alt det uvidende om universet; forklaringen på universets udvikling. Kosmologi samler fysikken i de største strukturer i universet mens fysikken i det mindste.

Mørk energi, mørk stof

Universet, kosmologer tror på Big Bang teorien. 

Kilder:
http://www.rummet.dk/universet/kosmologi
http://da.wikipedia.org/wiki/Kosmologi_(astronomi)

Atomet!!

Alt her i verden består af atomer. Atomer er meget, meget små. Et grundstof er et stof der kun indeholder ét atom, mens en kemisk forbindelse er flere atomer som er bundet sammen ved hjælp af enten en ionforbindelse(salte) eller en elektronpar forbindelse, også kaldt molekyle forbindelse. Alle grundstoffer vil gerne have 8 elektroner i yderste skal så de danner en kemisk forbindelse med andre grundstoffer.
Et atom består af en kerne og nogle skaller. Inde i kernen har vi protoner og neutroner, p og n. P er positiv ladet, mens n er neutral. I skallerne er der elektronerne som betegnes med e, og er negativ ladet.
Hvert grundstof har et kemisk symbol, som er det græske eller latinske navn for grundstoffet. Fx. står Fe for grundstoffet ferrum, som er latin for jern.

Atomer med protoner, elektroner og neutroner. 

Periodiske system

Kilde: http://www.natlex.dk/atom.html 

Moderne Fysik

Fysikken udviklede sig i løbet af det 19. århundrede. I 1881 opdagede Michelson og Morley at der ikke var forskel på lysets hastighed, uanset om lyset gik langs jordens rotations retning eller lå vinkelret på denne. I den klassiske fysik var det et ret uforståeligt resultat, men for Albert Einstein dette udgangspunkt for hans relativitetsteori fra 1905, hvor den Moderne Fysik startede. I den moderne fysik bliver lysets hastighed konstant og har intet at gøre med observatørens bevægelse. Lysets hastighed er altså ca. 300 000 km/s. Her er en af Einsteins berømte ligninger, som forklarer lyshastighedens uafhængighed er at et legemes masse(stofmængde) bliver afhængig af hastigheden og derved bliver massen en form for energi. 

"Dette bliver udtrykt i Einsteins berømte ligning: E = mc², hvor E er energien, m er massen og c er lysets hastighed. Denne ligning viser hvilke store energimængder der frigøres når en masse "forsvinder". Sammenhængen mellem tid, rum og masse blev yderligere udviklet i Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915. Mens rum og tid i Newtons fysik var uafhængig af de legemer der fylder det ud, bliver afhængigheden nu væsentlig. Dette på en sådan måde at hvor der ikke findes materie, findes der hverken rum eller tid. I stedet for det klassiske «flade» rum, hvor Euklids geometri gælder, indføres et krumt rum med en ikke-euklidsk geometri. Rummets egenskaber, dets krumning, bestemmer fordelingen af masse og bevægelsesmængde i universet. For gravitationen betyder dette, at når Newtons gravitationslov siger, at to legemer bevæger sig i en krum bane, fordi der eksisterer en gensidig tiltrækning mellem masserne, forklarer Einsteins gravitationslov dette som en egenskab ved rummet."

Citat fra http://www.leksikon.org/art.php?n=937

So to sum it up. Takket være Einstien og hans relativitetsteori kom der det der kaldes moderne fysik i 1905.

Dette er et billede af Albert Einstein

Klassisk Fysik

Isaac Newton var grundlæggeren for den klassiske fysik Sammen med hans gravitationslov, der siger at alle legemer i universet tiltrækker hinanden., gjorde bevægelseslovene muligt at forklare planeternes bevægelse. Her er et billede af Galileo's verdensbillede, som også var en af den klassiske fysiks fysiker: 

I modsætning til Aristoteles, er Newton's fysik er universal. For eksempel gælder Newton's 2. lov både for planeterne og en faldende sten. I den klassiske fysik handler om den makroskopiske verden, og aktive forsøg. Den er direkte, der bruges målinger, altså det man kan se.Newton's love medvirkede stærkt til et Deterministisk verdensbillede.  I mikrokosmos gælder Newton's love dog ikke. 

Oldtid/Middelalder Fysik

I oldtidens Grækenland, var fysikken meget identisk med filosofi.En af fysikerne i Oldtid/middelalder fysik er den græske filosof, Aristoteles. Aristoteles levede 350 år f.v.t.  Han mente at verden bestod af elementer: Jord, vand, luft, ild og æter. Han mente, som så mange andre, at jorden var verdens centrum. Her er en illustration af Aristoteles verdensbillede:

I Oldtiden/middelalderen var forsøgene meget passive, og gik ud på sanser og logik. Aristoteles regnes, sammen med Platon, at have haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. En filosof fra samme tid, Democrit, mente at alle stoffer var delt i udelelige partikler, atomer. anden  Middelalder fysikken gik indtil renæssance, men blev slået af Newton's syn på fysikken og verden. 

Intro!!

Velkommen til vores Fysikblog
Vi hedder Simone, Sabine og Søren og går i 1.B på Esbjerg Gymnasium.
Vi er i Fysik blevet bedt om at oprette en blog på google, og dette er vores. I rækkefølge af billede: Sabine, Simone, Søren

Det tror jeg det var den lille intro!! :D